Tyverisikring


Vi vil gerne hjælpe dig med at sikre dit hjem. 

Så du trygt kan tage ud, uden at komme hjem til en ubehagelig overraskelse, der måske kunne have været undgået.

Døre og vinduer skal være solide og forsvarligt lukkede og låst, når du forlader dit hjem. Tyven kigger efter det svageste punkt, hvor det er hurtigt og lettest at komme ind og ud med tyvekosterne. Så det er vigtigt, at gøre det så svært for dem som muligt.

Det kan du gøre.

Yderdøren kan sikres med en ekstra lås. Vælg en lås med nøgle både på indersiden og ydersiden. Så indbrudstyven ikke kan bruge den som flugtvej. På terrassedøre kan der monteres en kodelås eller en lås med nøgle. Hvis du vælger en lås med nøgle, skal du sørge for at lade den sidde i låsen indenfor, når du er hjemme. Det er vigtigt, at du kan komme ud i tilfælde af brand. 

På vinduer kan der monteres ekstra beslag eller låse, specielt hvis de er særligt udsatte. Det kan f.eks. være i kælder og i stueetage, hvor nogle vinduer ikke kan ses af naboen eller udefra. 

Stærke vindueskarme og låse på vinduer kan afholde tyven fra at begå indbruddet. Og selv gamle vinduer kan gøres mere indbrudshæmmende for relativt få penge. 

Vil tyven ind, så kommer han ind. Men tid er en afgørende faktor for ham, så jo sværere du gør det for ham, jo mere tilbøjelig vil han være til at give op.

Udskiftning af låse ved flytning.

Er du flyttet ind i en ny bolig så bør du altid udskifte låsene. Så skal du ikke være bekymret for kopierede nøgler. Vær også opmærksom på, om du har nøgler som er kopieringssikrede. Det betyder, at der med nøglen følger et kort med unik kode, som du skal oplyse ved køb af ekstra nøgler. Man kan også montere dørene med elektroniske kodelåse.

Kontakt os og få uforpligtende rådgivning om indbrudssikring.